I aften går det løs med den afgørende 16. delsfinale. Jeg live-blogger med jeres hjælp fra kampens start. Skriv dine synspunkter i kommentarfeltet til dette indlæg. Dog først lidt om dommeren…

Dommeren hedder Istvan Vad og kommer fra Ungarn. Det er en gammel kending i det danske system. Han har tidligere haft en dansk mentor og var derfor med til elitedommernes træningslejr for cirka 10 år siden. Her løb han med til vores fysiske test, som var yoyo-testen til udmattelse. I al ubeskedenhed kan jeg afsløre, at vi var de to sidste tilbage, og da jeg kiggede over på Istvan, kunne jeg se, at han havde meget mere at give af, da mine lunger hang ud af munden. Så i fysisk form, det var han i hvert fald dengang.

Jeg har efterfølgende været sammen med ham mange gange og fulgt hans internationale karriere. Et mørkt punkt i denne var, da han under EM 2012 var måldommer for Viktor Kassai i kampen Ukraine-England. Her krydsede bolden lige akkurat stregen, da John Terry sparkede den væk, og Ukraine blev snydt for et mål.

Situationen blev anset af fodboldverdenen som en kæmpe skandale. Alle, der har prøvet at stå nede på linjen, kunne nu godt forstå, at det var sindssygt svært at vurdere, om den var få cm inde eller få cm ude, da den blev flugtet væk. Men mediepresset er en tsunami på det niveau, og Kassai røg hjem fra slutrunden sammen med Istvan og de andre ungarere.

Istvan blev efter en afkølingsperiode benådet igen af UEFA, og han har dømt flere store kampe i UEFA-regi herefter. Han er ikke i den absolute europæiske elite, som nogen af de andre dommere, jeg har beskrevet for nylig, men han er i bobler-kategorien lige under.

Skriv dine kommentarer til kendelser og situationer i feltet herunder…

I sidste uge fik I 10 nye spørgsmål fra en officiel FIFA teoritest. Har du ikke prøvet kræfter med dem endnu, kan du gøre det her, inden du læser svarene herunder…

Der var 44, der deltog. Gennemsnitligt havde de 5,5 rigtige svar, og de bedste havde otte rigtige. Det var der seks personer, der kunne prale af: Jesper, Benjamin, Alex, Kris, Simon og Bart.

Lad os kigge på de rigtige svar.

1: Alle forseelser der handler om at kaste med objekter (eller bolden) straffes med?

a) En udvisning
b) En udvisning, advarsel eller intet kort
c) En udvisning eller advarsel
d) En advarsel

2: Hvilken af de følgende forseelser begået af et hold i besiddelse af bolden kræver ikke, at dommere stopper spillet [og husk, at man ikke må slå noget op i lovbogen – heller ikke paragraf-numrene]?

a) En udskiftningsspiller kommer ind på banen uden dommerens tilladelse
b) En udskiftet spiller kommer ind på banen uden dommerens tilladelse
c) Enhver overtrædelse af paragraf 4
d) Enhver overtrædelse af paragraf 13

3: Kan det straffes med et direkte frispark, hvis man spærrer vejen for en modspiller?

a) Nej, aldrig
b) Nej, med mindre der er fysisk kontakt med hænder, arme, ben eller en hvilken som helst anden kropsdel [no jokes, please]
c) Ja, altid
d) Ja, det kan ske i nogle tilfælde

4: En spiller kaster et indkast i retning mod en modspiller. Før bolden er rørt af modspilleren, tager kasteren bolden med hånden for at undgå, at modspilleren kan sparke til den. Hvad gør dommeren?

a) Genoptager spillet med et indirekte frispark
b) Advarer spilleren for usportslig opførsel og spillet genoptages med et direkte frispark
c) Advarer eller udviser spilleren. Spillet genoptages med et direkte frispark eller straffespark
d) Udviser spilleren for at berøve en oplagt scoringsmulighed. Spillet genoptages med et direkte frispark

5: Kan dommeren vise et gult eller rødt kort til en spiller i pausen?

a) Ja, men det skal vises, før spilleren forlader banen, og inden han er kommet ind i omklædningsrummene
b) Ja, men han bør kun vise det, efter han har forladt banen. Han har også bemyndigelse til at vise gule eller røde kort i omklædningsrummene
c) Ja, enten på banen eller i dets umiddelbare omgivelser
d) Ingen af de ovenstående er korrekte

6: Et frispark er dømt til en spiller, som vil tage det hurtigt. En modstander, som er nær ved bolden, forhindrer ham i at tage sparket. Hvad skal dommeren gøre?

a) Modstanderen skal advares for usportslig opførsel
b) Spillet skal fortsætte
c) Modstanderen skal advares for ikke at overholde den passende afstand
d) Modstanderen skal advares for at forhale en igangsættelse

7: Dommeren giver tegn til, at et straffespark kan tages. Før bolden er i spil, løber en holdkammerat til sparkeren ind i straffesparksfeltet. Dommeren lader spillet fortsætte og hvad derefter?

a) Hvis bolden ikke går i må, stopper han spillet og genoptager det med et indirekte firspark til forsvaret, som skal tages hvorfra forseelsen blev begået
b) Hvis bolden ikke går i mål, skal straffesparket tages igen
c) Hvis bolden ryger tilbage i spil efter en målmandsredning (eller overligger/stolpe), og den samme spiller rører bolden, skal dommeren stoppe spillet, advare spilleren og genoptages spillet med et indirekte firspark til forsvaret
d) Hvis bolden ryger tilbage i spil efter en målmandsredning (eller overligger/stolpe), og den røres af en anden spiller, skal dommeren stoppe spillet, advare spilleren og genoptages spillet med et indirekte firspark til forsvaret

8: Må en målmand, som ikke er skadet, bytte plads med en af de sparke-berettigede holdkammerater under en straffesparkskonkurrence ?

a) Nej
b) Ja, og også med en udskifter
c) Nej, kampen er allerede færdig
d) Ja, enhver spiller må bytte plads med en målmand på et hvilket som helst tidspunkt, når straffesparkskonkurrencen er i gang

9: En modstander distraherer eller spærrer vejen for en modspiller, der skal til at tage et indkast. Hvad gør dommeren?

a) Giver modstanderen en advarsel for usportslig opførsel
b) Lader spillet fortsætte
c) Stopper spilleren, som skal til at tage indkastet, også selvom der muligvis er en fordel
d) Advare spilleren for utilbørlig optræden

1o: En spiller tager et indkast knælende. Hvad gør dommeren?

a) Stopper spillet og dømmer indkast til modstanderne
b) Stopper spillet og genstarter det ved at lade bolden falde
c) Lader spillet fortsætte
d) Stopper spillet og beordrer indkastet taget om

Dette spørgsmål havde jeg forkert i den oprindelige test. Jeg har altid fået at vide i DK, at det var ulovligt. Men det skyldtes en fejl i den danske lovbog, hvilket er blevet rettet i den nyeste på baggrund af denne test. Man må gerne kaste et indkast knælende. Så ved vi det.

Skriv om kendelser og andre spændende situationer i kommentar-feltet til denne nyhed…

Fredag 26/2 18:00 OB-AGF 
D: Jens Maae
LD: Hene Sørensen
LD: Christian Brixen
4: Chris Johansen

Lørdag 27/2 16:00 RAN-SØN
D: Peter Kjærsgaard
LD: Henrik Larsen
LD: Niels Høg
4D :Lars Rix
5D: Jakob Kehlet
6D: Jørgen Daubjerg Buchardt

Søndag 28/2 13:00 VFF-FCN
D: Michael Tykgaard
LD: Dennis Wollenberg Rasmsusen
LD: Victor Skytte
4D: Morten Krogh

Søndag 28/2 16:00 FCK-EFB
D: Anders Poulsen
LD: Derya Oguz
LD: Daniel Nørgaard
4D: Benjamin Willaume-Jantzen

Søndag 28/2 18:00 BIF-HIK
D: Lars Christoffersen
LD: Henrik Sønderby
LD: Amir Sabic
4D: Michael Johansen

Mandag 29/2 19:00 FCM-AAB
D: Mads-Kristoffer Kristoffersen
LD: Lars Hummelgaard
LD: Jakob Bille
4D: Dennis Mogensen

Det har nok ikke undgået jeres opmærksomhed, at de danske Superligadommere er kommet helt ekstraordinært dårligt fra start. Jeg kan nærmest ikke huske så mange fejl samlet i én runde. Det var vel nærmest kun Peter Kjærsgaard, som gik ubemærket igennem sin kamp i lørdags. Jeg har ikke behov for at gennemgå alle de enten diskutable eller indiskutabelt forkerte kendelser – I kan læse alle kommentarerne under runde 19.

Jeg skal være helt ærlig at sige, at det gør ondt i dommerhjertet at se på. Det er væltet ind med konspirationer og teorier. Og I vil alle gerne have svar på, hvordan det kan stå så dårligt til. Nu er jeg selvfølgelig ikke en del af det aktive miljø mere, men når jeg hører, hvordan dommerne har forberedt sig på træningslejren, så virker de ikke dårligere forberedt end tidligere. Jeg er simpelthen overbevist om, at det er et rent tilfælde. Et ulykkeligt sammentræf. Og Kim Milton, der fejrer sit nyetablerede dommersetup med denne første spillerunde, er nok mere ulykkelig end nogen anden. Det er ikke sjovt at være ansvarlig for et setup, der har den dårligste runde i en menneskealder. Men betyder det, at der er de forkerte dommere i DBU’s dommersektion? At der er de forkerte dommere i Superligaen? Slet ikke. Der er de til enhver tid bedste dommere til at dømme kampene. I fans kan være skuffede efter en weekend som denne. Det er fuldt ud berettiget. Men der er sgu ikke så meget at gøre ved det. Dommerne er mødt tændte op og har gjort deres allerbedste. Ingen dømmer forkert af ond vilje eller på grund af sløsethed. Jeg er overbevist om, at dette blot er statistisk sammenfald af ekstraordinært mange fejl på få kampe. Og det larmer altid lidt mere, når det er forårspremieren.

Jeg har mange gange været en del af både dårlige perioder for gruppen og mig personligt. For et par år siden havde jeg en påske (af mit team senere blot kaldt ”påskEN”), hvor jeg tre kampe i træk – nærmest inden for 10 dage – havde kampafgørende fejl i samtlige kampe. Det er så skide irriterende, fordi man skal læse kritik af sin person, allerede inden kampen går i gang. Det negative fokus er alt det, man prøver at undgå som dommer. Men det har tendens til at klumpe sammen. Jeg ved ikke hvorfor.

Derfor er aftenens dommer sikkert gået på banen med ordene: Nu skal vi for guds skyld naile denne her. Og desto mere ærgerligt er det så, når holdesituationen, som giver FCM deres eneste mål, er indiskutabelt forkert. En holdesituation uden for feltet bliver til et straffespark, når trøjen slippes på stregen eller inde i feltet. Men her er angriberen ikke nået helt så langt, da der slippes. Det er næsten umuligt for dommeren at se. Linjedommerne er den eneste, der kunne have hjulpet. Måske har han også det. Måske ikke. Det aner vi ikke. Men I er ligeglade. I er bare trætte af at se på dommerfejl. Og jeg forstår jer godt. Men det bedste man kan gøre er at bakke op om bedre forhold for dommerne. Jeg må endnu engang huske jer på, at tiden er løbet fra den glade amatør, der kommer direkte fra arbejde. Superligaen er så prof, at dommerne halter gevaldigt efter. Heldigvis har det nye dommerudvalg besluttet, at Dropbox-ordningen, hvor dommerne skal lægge klip fra deres kampe op til fælles læring, er blevet obligatorisk. Når klippene fra hele denne runde gennemgås, er der forhåbentlig selvindsigt og selvkritik. For er man i denial, lærer man intet.

Hold da op, der er kommet gang i den herinde. Det er dejligt. Det giver mulighed for en saglig debat om fodboldregler, kendelser, tiltag og dommernes forhold. Det glæder mig. Det er dog også et ret stort arbejde at holde ting kørende. Og hele pointen var jo at bruge mindre tid på dommergerningen. Derfor har jeg valgt, at denne side lever forårssæsonen ud, inkl. den fantastiske EM-slutrunde, hvor vi nok skal få noget at snakke om. Herefter opsluges lortedommer.dk i et sort hul, og I er efterladt med hinanden, som I kan skrige til.

Indtil videre vil jeg gerne sige tak for passioneret deltagelse. Selvom nogle dommere måske ikke bryder sig om, at deres præstationer bliver analyseret, så er jeg helt klart af den overbevisning, at vores diskussioner herinde bidrager til en større forståelse og respekt for dommerfaget, som jeg elsker meget højt.

Lortedommer var min psykologiske tilbagetrækning, og jeg kan mærke, at jeg er klar til at forsvinde nu (måske dukker jeg op i en enkelt Tulip-reklame eller to, det kan jeg ikke afvise).

Det er ikke så tit, at vi taler om fantastiske kendelser. Ofte diskuterer vi mest kendelser, når der er potentielle fejl. Men jeg faldt nu alligevel over en super god beslutning fra en spansk dommer…

Det var i opgøret mellem Real Madrid og Athletic Bilbao i sidste uge. Lad os først nyde billederne her (16 min. inde i videoen).

Dommer Alfonso Alvarez (som jeg absolut intet kender til) godkender et mål, hvor der faktisk er begået en forseelse lige inden. Forseelsen er en forsætlig tilbagelægning til målmanden fra en forsvarsspiller. Men da det kun lykkes målmanden at slå bolden ud til en angriber, som kan score, får de fordelen.

Det svære i denne situation er at vurdere, om angriberen vil score. Der er nemlig ikke mulighed for at gå tilbage til det foregående frispark, hvis han sparker forbi mål. Man kan ikke få to chancer ligesom i håndbold. Her kan en spiller, der er begået en forseelse imod, afslutte, og scorer han ikke, får han eksempelvis straffe (som jeg forstår reglerne – I could be wrong). I fodbold skal dommeren dermed vurdere, om angriberne får størst udbytte af at køre videre eller få frisparket. Eftersom det ikke er straffespark, men en indirekte frispark i feltet, er det klart mest attraktivt at køre fordelen. Men det kan også være, at dommeren vælger sniger-løsningen og det forsinkede fløjt (delayed whistle, som man kalder det i UEFA). Bliver der afsluttet i samme sekunder som forseelsen, kan man jo godt lige trækket vejret ind og så undlade at fløjte, hvis bolden går i mål. Det er acceptabelt. Men man kan ikke køre en decideret fordel på flere sekunder og så spole tilbage til forseelsen, hvis fordelen misbruges.

Moderen til alle fordel-eksempler
Det er en tilbagevendende bekymring hos dommere, hvad angribere får mest ud af. Nogen kan måske huske norske Terje Hauge dømme straffespark i CL-finalen i 2006 mellem Barcelona og Arsenal. Her giver han frispark uden for feltet og viser målmanden ud i stedet for at køre fordelen, som fører til scoring i samme sekund. Det er i det 18. minut af kampen. Havde det været et straffespark, kunne man argumentere for, at netop et straffespark og udvist målmand er en større fordel end bare et mål. Det får vi aldrig svaret på. Men situationen kan du se her.

Dommerteamet til aftenens udsatte kamp er fastsat. DBU har naturligvis valgt at bruge en af 6-mandskampene på dette store opgør, som kan tippe mesterskabskampen markant i københavnernes favør, skulle de vinde.

Teamet, som i øvrigt får besøg af dommerudvalgsformand Claus Bo Larsen, er som følger

Dommer: Michael Tykgaard

Linjedommer 1: Dennis Wollenberg Rasmussen

Linjedommer 2: Henrik Larsen

Måldommer 1: Jakob Kehlet

Måldommer 2: Mads-Kristoffer Kristoffersen

Fjerdedommer: Heine Sørensen

I kan skrive jeres kommentarer til kampen herunder…

Danmarks højest rangerede fodbolddommer, Jakob Kehlet, giver nu svaret på, hvordan han ville taksere forskellige svinere…

I en video lavet af DBU Jylland vurderer Kehlet forskellige udbrud fra en…ret brunstig fodboldspiller. Videoerne skal næppe ses som en facitliste, men blot en indikation af, hvordan en topdommer ville løse protesterne. Man kan med loven i hånden absolut godt være skrappere, så alle serie-spillerne skal nok ikke blive alt for inspirerede af FIFA-linjen fra videoen. Men underholdende er det.

Se videoen her og skriv i kommentarfeltet, hvad du har oplevet som dommer eller spiller.

Forårets 2. runde er påsat. Her kommer oversigten. Ligesom i sidste runde kan vi kommentere kendelser og andre spændende situationer under dette indlæg…

Fredag 04/3 18:00 AAB-OB 
D: Peter Kjærsgaard
LD: Lars Rix
LD: Casper Kristensen
4: Henrik Overgaard

Lørdag 5/3 16:00 HIK-VFF
D: Jens Maae
LD: Niels Høg
LD: Ole Kronlykke
4D: Sandi Putros

Søndag 6/3 13:00 EFB-RAN
D: Jakob Kehlet
LD: Heine Sørensen
LD: Elvis Boric
4D: Morten Krogh

Søndag 6/3 16:00 SØN-BIF
D: Michael Johansen
LD: Daniel Nørgaard
LD: Paul Nyberg
4D: Chris Johansen

Søndag 6/3 18:00 AGF-FCK
D: Jørgen Burchardt
LD: Henrik Sønderby
LD: Brian Qvist
Måldommer: Michael Tykgaard
Måldommer: Peter Rasmussen
4D: Jakob Bille

Mandag 7/3 19:00 FCN-FCM
D: Dennis Mogensen
LD: Derya Oguz
LD: Darko Haramija
4D: Lars Christoffersen

Ja, det sagde han sgu i programmet 442 med Dan Sørensen fra TV Midtvest. Men det passer jo også meget godt. Jeg havde en vildt dårlig start. Lad os kigge endnu nærmere på det interessante indslag, der drøfter dommernes indsats og forhold.

Forsidefoto: TV Midtvest

Jeg har allerede sagt, at kategoriseringen af mine første sæsoner er helt fair. Jeg kan dog ikke huske “et straffespark dømt fra midten, hvor linjedommeren sagtens kunne se, at det var udenfor, men hvor jeg ikke ville kigge på ham”, som Steinlein roder sig ud i. Der går han nok liiiige lidt for Stein Bagger. Men OK – we get the point: Jeg var skidt. Og jeg kan skide godt lidt Steinleins stil. Han er en gadedreng i et jakkesæt, og jeg har altid nydt ping-pong med ham efter kampene. Altså…sommetider var det mest ping, og så lukkede jeg døren ind til dommeromklædningen, så vi ikke kunne høre ham.

Opbakning til dommerne
I udsendelsen taler de to prominente Superliga-personligheder om bedre forhold for dommerne. Det glæder mig helt vildt. Faktisk har der aldrig været problemer med de sportslige sektorers opbakning til øget professionalisering. Problemet har været deres forhandlere, som sjovt nok aldrig havde nogen penge til det. Men det blev der ændret på ved sidste lønforhandling som bekendt. Og nu er to dommere deltidsansat.

Challenges, stadig ikke muligt
Jeg synes også, det er dejligt at høre, at deres tv-teknologiske ønsker er begrænsede, så det ikke ødelægger spillets rytme fuldstændig. Desværre omtaler Mølby – og mange andre på topplan i dansk fodbold – stadig tv-hjælpen som en reel mulighed. Derfor bliver jeg nødt til at huske jer alle på, at man simpelthen IKKE MÅ BRUGE TV i fodboldkampe. Som jeg tidligere har skrevet har IFAB, der laver fodboldloven, godkendt, at et par lande kan lave forsøg med tv-teknologi. Det har Tyskland valgt at være med i. Men vi kan altså ikke anse challenges som noget, vi bare kunne have indført fra årsskiftet.

Offside-vrøvl
Du kan se hele indslaget længere nede. Se bort fra vrøvlet om, hvorvidt linjedommeren burde lade tvivlen komme angriberne til gode ifm. offside. “For fodboldens skyld”, som det omtales. Sådan er reglerne allerede, men det hjælper jo ikke, hvis man ser den forkert. Steinlein siger det helt præcist:

“Jeg tror ikke, de vinker den, hvis de er i tvivl. Jeg tror, de er helt sikre på de kendelser, de dømmer.”

Se indslaget her.

I lørdags spillede AFC Wimbledon hjemme mod Accrington Stanley i den engelske League 2. Det står 0-0 få sekunder inden pausen, da angriber Billy Kee snurrer rundt om sin markering for at afslutte. Skuddet er inden for rammen og forbi målmanden, men da bolden er få meter fra målet, fløjter kampens dommer Trevor Kettle til pause. Lad os kigge lidt på den beslutning…

Forsidebillede: Robert Wade

Først kan du se klippet her.

Først og fremmest vil jeg da gerne nedværdige mig til at komme med min korte vurdering af situationen: Det er ualmindeligt dumt! Men lad os gå lidt mere i detaljen og kigge på dels lovstoffet, dels hvad der er comme il faut for dommere.

Hvorfor er det korrekt?
Loven siger, at dommeren skal lægge den mængde tid til, som er påkrævet. Det kan være pga. skadesbehandlinger, udskiftninger, tidsudtrækning, trænere der ikke vil forlade det tekniske område, eller en hvilken som helst anden forsinkelse. Et straffespark skal dog afvikles ifølge reglerne, selvom tiden er gået. Men, når tiden så er gået, så er tiden gået. Teknisk set er dommeren altså i sin gode ret til at fløjte af. Lad os holde fast i det.

Hold fast i det lidt længere…

Hvorfor er det forkert?
OK, nu er vi så klar til at tale om, hvorfor halvdelen af verdenen griner af ham (og resten er rasende på ham). Der er ingen tvivl om, at det er imod spillets ånd at fløjte af, når bolden er på vej i mål. Hvorfor? Fordi fodboldens tidstagning ikke er præcis på sekundet. Det er anderledes i håndbold, basketball, amerikansk fodbold og alle de andre sportsgrene, hvor det er effektiv spilletid, der styrer kampen. I de sportsgrene kan man med god grund pege på, at der bliver scoret, efter det sidste sekund er gået. Men ikke i fodbold. Der lægges tid til i træskolængder. Det er absolut ikke nogen objektiv målbar videnskab. Det kan derfor være ret svært for en dommer at ramme det rigtige tidspunkt. Lad os kigge på et par eksempler.

De svære eksempler
Er de tre ekstra minutter gået, og modstanderne sætter gang i en god kontra – lad os sige 2 mod 2 – så får dommeren problemer, hvis han fløjter af. Ofte vil han give holdet muligheden for den gode kontra, og så snart den løber ud i sandet, fløjtes der af. Problemet er de situationer, hvor der går lidt tid med at komme til en afslutning, men hvor der ikke rigtig er noget godt tidspunkt at slutte af på. For så kan dommeren ende med et andet problem: Scores der, og kigger det tabende hold på urets ekstra-ekstra 1 minut, så vil de med rette spørge, hvor det minut dog kom fra. Så det er altså en balancegang, som ikke altid kan løses uden problemer.

I min sidste sæson dømte jeg Viborg-FCN i den vel nok kedeligste Superligakamp i mands minde. Desværre var vi mødt op i 6-dommersystemet med samtlige superligadommere, -linjedommere og eliteudviklere på stadion. Bagefter skulle vi have en fælles seance, hvor 6-dommersystemet og kampen skulle vendes. Her gik snakken blandt andet på mit pausefløjt. Tiden løb teknisk set ud, da det ene hold havde et godt rush langs kanten (dårligt tidspunkt til slutfløjt). Bolden bliver slået ind i feltet, og her er der lidt kludder-mudder, da den ryger ud til enten målspark eller hjørnespark. Vi hældte til et hjørnespark. Så jeg skyndte mig at fløjte af, så vi ikke skulle ud i et hjørnespark og potentielt en scoring, der så ville være +1 minut over ekstratiden. Det mente nogen af mine kolleger var en dårlig beslutning. Da vi brainstormede på, hvad jeg kunne have gjort anderledes, så var der næsten ligeså mange holdninger, som der var personer i lokalet. En udvikler mente endda, at holdet skulle have lov til at lægge bolden til rette til et hjørnespark, hvorefter jeg skulle fløjte af. Det synes jeg dog ville være den dårligste af alle løsninger. Men min pointe er, at dette ikke er nogen eksakt videnskab. Går man helt teknisk til værks og kun kigger på uret, så løber man i hvert fald ind i problemer som den engelske dommer.

Internationale standarder
UEFA’s guideline siger, at de gerne vil have afviklet et hjørnespark, som er dømt lige inden, tiden er gået. Men hvis tiden er gået, når bolden ryger ud, så skal hjørnesparket ikke afvikles. Til gengæld går de sindssygt meget op i, at der fløjtes af inden for få sekunders tolerance. I UEFA trækker det altså ned, hvis man har lovet 3 minutters ekstratid. og der så går 3:30. Selvfølgelig ikke, hvis der har været en udskiftning eller lignende i den mellemliggende periode. Så skal der lægges tid til. Men man har ikke lov til bare at lægge lidt ekstra til. Det har altid irriteret mig grusomt. Når det ene hold åbenlyst trækker tiden i de sidste minutter, har jeg altid lagt lidt ekstra til. Fordi det provokerer min (i forvejen meget veludviklede) retfærdighedssans, når det kan betale sig at snyde. Af samme grund bander og svovler jeg tit efter de store CL-kampe, når dommerne fløjter af lige på sekundet, selvom det førende hold har ligget på bolden halve og hele minutter. Tendensen til dette er i øvrigt ligefrem proportionelt med afstanden fra nordpolen.

Alt dette er dog kun kosmetik i forhold til weekendens dommer, Trevor Kettle. At fløjte af med bolden halvvejs i mål er på alle måder dumt. Manageren for det snydte hold, John Colemann, udtalte efterfølgende:

“I’ve never seen anything like it happen in all my 46 years playing and managing”

Alle fodboldfans er enige om, at fodbold handler om følelser. Faktisk læser jeg så tit det udsagn, at jeg har fået lyst til at skrive det modsatte. Bare for at være på tværs. FØLELSER RAUS!

Men jeg mener det selvfølgelig ikke. Fodbold handler i den grad om følelser. Jeg har bare et problem med, hvordan det udsagn bliver misbrugt. Det sker oftest, når 1) en træner er blevet bortvist, eller 2) når en spiller får en advarsel (måske endda sin anden advarsel) for brok. Så kritiserer journalister eller fans dommeren, ja selve systemet, med den sætning alle kan blive enige om: Fodbold handler om følelser (underforstået: så derfor burde dommeren ikke have advaret spilleren eller bortvist træneren).

Hvad siger fodboldloven?
Lad os tage et lille smut til det, de færreste fans gider bekymre sig om: Fodboldloven [fanfare]. Her står der, at en spiller skal advares, hvis han protesterer over en dommerkendelse. Hvis alle spillere skulle have en advarsel efter hver eneste protest, ville dommeren meget hurtigt føle sig alene på banen. Der er altså en vis forståelse for protester. I moderne topfodbold er den grænse faktisk ganske høj. I Superligaen, hvor jeg havde min ugentlige gang, har spillerne rig mulighed for at udtrykke deres følelser – hvad enten det er kærlighed eller utilfredshed. I 99% af tilfældene uden at få kort.

Tro ikke, at dommerne slår hårdt ned på hvert eneste følelsesudbrud. De er til gengæld blevet bedt om at administrere et sæt regler, herunder nogle retningslinjer, hvor acceptabel adfærd er defineret. Det betyder eksempelvis, at trænere ikke må smadre stole, kaste med vandflasker, skrige fjerdedommeren ind i hovedet, og det betyder, at spillere ikke må løbe over lang afstand og aggressivt slå med armene for at lægge pres på dommeren. Det MÅ de simpelthen ikke i fodbold. Så er det sådan set ligegyldigt, hvor nærtagende dommeren er. Han skal ikke give gule kort, fordi han bliver personligt fornærmet, men fordi der i retningslinjerne står, at det ikke er tilladt.

Følelser versus adfærd
Betyder det, at følelserne ikke er tilladte. Nej, slet ikke. Det ville være lige lovligt Kafka’sk at skulle administrere en fodboldlov, der forbød følelser, selvom jeg må indrømme, at det lyder fristende at kunne give advarsler for ’dårlig stemning’. Vi har en fodboldlov, der giver mulighed for alle følelser, men som begrænser adfærd. Og dét er noget helt andet. Det svarer egentlig meget godt til resten af samfundet. Du må heller ikke skrige: ”Din store, fede, klamme so” ind i hovedet på kvinden i Borgerservice, hvis hun er for langsom til at forny dit pas. Du må gerne have følelsen, men som voksent, civiliseret menneske beder vi dig begrænse den adfærd, følelserne afføder. Det er en af de ting, der adskiller os fra dyrene.

Tilbage på banen. En træner må hjertens gerne føle hvad som helst. Men hans adfærd må ikke gå uden for de retningslinjer, der er vedtaget. Og de er ikke hemmelige. Det er ikke sådan, at dommerne fra weekend til weekend pludselig finder på en ny ting, trænerne ikke må. Det er ret forudsigeligt. Og anførere, trænere og dommere husker hinanden på det hvert eneste år til et såkaldt dialogmøde. Et møde der i øvrigt igen i år kommer til at finde sted (paradoksalt nok på årsdagen for brostens-kastene d. 18. maj). Derfor er det lige lovligt groft, når en bortvist træner eller udvist spiller henviser til retten til følelser. Dem har ingen prøvet at forhindre. Men som rollemodeller i den mest eksponerede sport i hele verden skal spillere og trænere leve op til et adfærdsmæssigt kodeks. Og det synes jeg faktisk grundlæggende er en meget god ide. Det kodeks varierer en del fra land til land. I Spanien er langt mere tilladt. Jeg synes personligt, det ligner jeg ved ikke hvad. Men OK, jeg er selvfølgelig også bare en dommernørd. I håndbold er spiller-adfæren en helt anden. Og helt yderst på skalaen finder vi rugby, der er endnu mere høflig. Det fremgår af de videoer, jeg tidligere bragte af den super seje dommer Nigel Owens.

Weekendens runde bød på en flot genoprejsning til Superligagruppen af dommere, der som bekendt kom noget shaky i gang med forårssæsonen. Lad os kigge lidt på de mange røde kort, og især have fokus på den flotte afslutning i det nordsjællandske.

Zanka får fortjent rødt kort for at berøve en oplagt scoringsmulighed i Aarhus. Det er indiskutabelt en oplagt scoringsmulighed, så protesterne må nærmest betragtes som ceremonielle. Jeg synes, den er klokkeklar. Se situationen her. I øvrigt en flot procedure (kropssproglig løsning på situationen) af Jørgen Daugbjerg. Han holder sig i ro, ignorerer de ivrige protester, og viser stille og roligt Zanka ud.

Holst fra Brøndby bliver udvist efter en batalje i Sønderjyske. Billederne viser, at han angriber modstanderen med albuen. Det er et slag, og udvisningen ser helt korrekt ud. Se situationen her.

Det var spændende, om den flotte kadence kunne holdes, og posen snørres, i mandagens afslutning. Det ansvar var på Dennis Mogensens skuldre. Der er tre store situationer, som er værd at tale om, baseret på de highlights, jeg har haft tilgængelige (jeg har ikke set kampen live). Det røde kort til Rømer, sammenstødet mellem FCN-keeper David Jensen og så et potentielt straffe til lange Onuachu. Lad os tage dem en af gangen.

Rødt kort til Rømer
Det røde kort til Rømer synes jeg ikke kun er korrekt, men også særdeles godt løst. Tacklingen rammer måske kun let på foden, men det er med al for høj fart, totalt ukontrolleret og på alle måder en ”hjerneblødning”, som pressen retvisende har navngivet det. Mon ikke Rømer også har været en del af dommerens optakt til denne kamp – at de skulle være ekstra opmærksomme på hans spændingsniveau. Han ligner ikke en spiller i balance. Det tricky ved situationen er – som flere også påpeger i kommentarfeltet her på siden samt på Twitter – at der inden forseelsen til rødt kort er en klodset tackling, som starter hele balladen. Det er helt sikkert den tackling, der tænder Rømer af. Og mange har skrevet, at det også skulle have udløst et kort. Det mener jeg faktisk ikke. Ja, der er godt fart på den, men jeg ser ikke nogen kontakt, som skulle give anledning til et gult kort. Der dømmes faktisk slet ikke frispark. Retrospektivt kunne et hurtigt frispark MÅSKE have forhindret det røde kort, men det er jo gætværk. Den slags gætværk har kampens dommerudvikler ansvar for. Selvom kendelserne er korrekte, kan man som dommer jo godt lære af situationerne og blive bedre til at spotte balladen, før den sker.

Proceduren er et skoleeksempel på UEFA’s stil. Mogensen prøver at komme hurtigt imellem parterne, men da han kan se, at det ender med massekonfrontation, så trækker han sig og iagttager. Det er sådan, vi er trænet. Man vil ikke have, at en dommer vælter rundt i midten af en MMA-kamp. For så bliver det umuligt at vurdere, hvem der har slået hvem. I stedet skal man trække sig, hvis man ikke kan nå at forebygge. Det gør Mogensen fint, og efterfølgende bliver der afregnet kort. Rømer ryger fortjent ud, og da det var en massekonfrontation, så skal en spiller fra hvert hold derudover have en advarsel hver. På papirarbejdet fra kampen kan jeg se, at FCM’s Banggaard ud over FCN’s Maxsø får en advarsel. Spot on.

David Jensens skovtur
Mange har spurgt mig, hvor David Jensen ikke får enten gult eller rødt kort for sammenstødet forud for Onuachus lobbe-mål. Jeg mener, ligesom dommerne, slet ikke, at der er frispark. Spillerne løber sammen, og efter min mening begår målmanden ikke mere frispark end alle de andre. I håndbold er det vist sådan, at målmanden er ansvarlig for et eventuelt sammenstød på en lang aflevering. Men sådan er det ikke i fodbold. Og jeg ser ikke noget hensynløst fra hans side. Det er efter mine begreber, hvad vi dommere kalder et ”tilfældigt sammenstød”. Hvis man sammenligner dette sammenstød med Rømers tackling, så synes jeg, at man læser spillet helt skævt.

Begge disse situationer kan I se her (ret fedt website divisionsforeningen har lavet i øvrigt– og man slipper for 60 sekunders reklamer).

Potentielt straffe
Så er der et potentielt straffe til Onuachu. Her skal vi finde et andet klip, da det ikke er at finde på sammendraget. Jeg synes både, dommeren og kommentatorerne gør det godt her. De konkluderer fornuftigt, at eftersom forsvarsspillerne lige akkurat rammer bolden, så er der ikke straffespark. Spillede han ikke bolden, så var det jo et regulært benspænd.

Det er altså tre korrekte på stribe i min bog til Dennis Mogensen. Og dermed også punktum for en flot dommerweekend!

Hvad synes I?

DBU har annonceret, hvem de fire nominerede er til titlen Årets Dommer 2015. Som forventet kom der ingen billet med posten hos mig. Nogen vil mene, at det gav sig selv med den indsats, jeg leverede. Andre vil påpege, at DBU formentlig hellere ville omsmelte statuetten i Mount Doom end at give den afhoppede dommer endnu en (ja, jeg har to, suckers).

Lad os kigge på de fire nominerede og de (skal jeg være lidt grov) totalt intetsigende tekster, der er forfattet om dem.

Jakob Kehlet har haft en flot international sæson med fortjent avancement til næsthøjeste niveau i UEFA-regi. Han gennemfører sine kampe i Danmark på et konstant højt niveau og arbejder seriøst med sin dommergerning. Han er i god fysisk form og et godt forbillede for sine dommerkolleger. 

Michael Tykgaard er vellidt hos både kolleger og klubber og får altid afviklet sine kampe på en rolig måde. Han er en meget sikker og troværdig dommer med et højt bundniveau. 

Mads-Kristoffer Kristoffersen har været igennem en rivende udvikling det seneste år. Han er altid velforberedt og meget seriøs med sin dommergerning. Hans gode fysiske form betyder, at han altid har fysisk overskud i sine kampe. Et godt forbillede for sine dommerkolleger.

Jørgen Daugbjerg har haft en flot sæson med en indstilling til FIFA som resultat. Han er en meget talentfuld og lovende dommer med en seriøs tilgang til sin dommergerning.

De fire nominerede er i mine øjne de helt rigtige. De tre første repræsenterer vel den etablerede top 3 i landet. Kehlet, Tykgaard og Mads-Kristoffer. Derudover har Jørgen fortjent tilkæmpet sig en plads til middagen. Lad mig bidrage med en lidt mere uddybende motivation for de fire dygtige dommere, samt min egen vurdering af deres chancer. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vinderen får sin første statuette. Alle nominerede er uden tidligere pokaler.

Jørgen Daubjerg
Jørgen er som sagt outsideren. Han har lige fået sit FIFA-skilt, og han bærer det med klasse. I weekendens kamp i Aarhus viste han, at han ikke holder sig tilbage for selv de svære beslutninger, da han udviste FCK’s Zanka. Jeg havde selv Jørgen med i en af mine sidste internationale kampe i Celtic, hvor han var måldommer. Her blev han valgt foran mange af de andre, mere rutinerede dommere, fordi jeg opfatter ham som en toployal og dedikeret dommer, der har enorm meget selvindsigt og formår at holde fast i evnen til at se kritisk på egne beslutninger. Noget der desværre forsvinder for nogen, når de når topplan. Jørgen kan få prisen, hvis man vil bruge den som en løftestang til hans karriere. Jeg ser ham dog slet ikke som den isoleret set dygtigste dommer i DK i 2015. Han har i mine øjne 5% chance.

Michael Tykgaard
Tykgaard har været FIFA-dommer i længere tid og rangeret som den danske nr. 2 i den internationale rangering. Han er en rigtig leder, som har gennemslagskraften til at træffe en hvilken som helst beslutning uden at tøve. Tykgaard har før været nomineret, og han er ikke et dårligt bud på en vinder, da han har haft alle de store kampe og afviklet dem ganske fint. Men af årsager, jeg vil vende tilbage til, giver jeg ham dog kun 15% chance.

Mads-Kristoffer Kristoffersen
Mads-Kristoffer er i mine øjne blevet en bedre dommer år efter år. Han var også i bruttotruppen af min internationale rejse-gruppe og var med til flere store kampe bag det ene mål. Man finder næppe mere professionel tilgang til dommergerningen i Danmark. Siger de ”byg en mur”, så bygger han en mur. Det er ikke kun på grund af hans mekaniske løb, at vi kaldte ham robotten. Han har lige præcis det, som UEFA efterspørger hvad angår dedikation og drivkraft. Han er så milevidt fra den gamle skole, som primært gik på banen for at hygge sig. Han leverer varen og han gør alt, hvad der skal til for at blive bedre. Er han isoleret set en bedre dommer en Tykgaard? Det synes jeg ikke. Men eftersom han er valgt som en af de professionelle, så stiger hans chancer markant. Jeg kender DBU godt nok til at vide, at der skal vægtige argumenter til at vælge en anden end en af de to proffer. Det er det politiske systems natur: at bekræfte sig selv og sine valg. Derfor giver jeg Mads-Kristoffer 20% chance.

Jakob Kehlet
Min favorit er dog Kehlet. Både fordi han som prof-dommer og nummer 1 i landet er det oplagte valg i en politisk optik, men også fordi han fortjener den. Han tog springet til det forjættede land i UEFA’s category 1, og han har smidt så mange kilo i sin helt klart intensiverede træning, at man næsten ikke kan se ham på banen, når han står med siden til. Jakob er den soleklare 1’er i den danske Superliga lige nu. På og uden for banen. Og vælger man andre end ham, så er det fordi man ikke vil vælge den bedste, men vælger med andre motiver. Det er set før, eksempelvis da Henning Jensen blev årets dommer i 2011. Det er absolut ikke for at forklejne hans flotte indsats gennem mange år, men jeg tror nu, at alle var enige om, at de tre andre nominerede isoleret set var bedre dommere end ham. Han havde bare haft en god og stabil sæson, og det blev ganske fortjent (ud fra de parametre) hædret med en pokal. Jeg giver af ovennævnte årsager Jakob Kehlet de sidste 60% chance. Han har været nomineret cirka 10.000 gange, og jeg tror, det er hans tur nu.

Jeg vil meget gerne høre, hvem I tror vinder. Og hvorfor.

Hvorfor har Danmark ikke haft dommere til nogen voksen slutrunde i de sidste ti år? Det spørgsmål stillede en journalist fra Frederiksborg Amts Avis i 2012 til Kim Milton og undertegnede.

Jeg var aktiv i Superligaen og havde ambitionerne på plads. Men jeg havde også et realistisk syn på mulighederne, kan jeg læse nu. På spørgsmålet om, hvornår jeg selv ville stå i en slutrunde, svarede jeg:

Dommerne til forårets 3. runde er fundet. Hele to kampe har fået måldommere på…

Og det er jo super, at ordningen bliver brugt. Jeg blev lidt overrasket over, at man sætter Lars Christoffersen til at dømme med dem på, eftersom han ikke kan bruge den træning til noget internationalt. Da Peter Kjærsgaard havde ekstra folk på, var argumentet oplagt: Han vil – hvis alt går vel – nå kampe internationalt, hvor han skal være forberedt på denne moderne måde at samarbejde på. Men eftersom Christoffersen ikke får internationale kampe mere, er det vist mere for syns skyld, at det skal bredes helt ud til alle. Fire eller seks dommere – alle ønskes held og lykke i kampene.

Fredag 11/3 18:00 EFB-AGF 
D: Lars Christoffersen
LD: Jakob Bille
LD: Casper Kristensen
Måldommer: Michael Tykgaard
Måldommer: Jens Maae
4D: Lars Rix

Lørdag 12/3 16:00 VFF-SØN
D: Jørgen Daugbjerg
LD: Henrik Larsen
LD: Ole Kronlykke
4D: Michael Tykgaard

Søndag 13/3 13:00 OB-FCN
D: Anders Poulsen
LD: Lars Hummelgaard
LD: Brian Qvist
4D: Henrik Overgaard

Søndag 13/3 16:00 BIF-RAN
D: Mads-Kristoffer Kristoffersen
LD: Dennis W. Rasmussen
LD: Henrik Sønderby
4D: Lars Skibild Jensen

Søndag 13/3 18:00 FCK-AAB
D: Jakob Kehlet
LD: Heine Sørensen
LD: Amir Sabic
Måldommer: Peter Kjærsgaard
Måldommer: Michael Johansen
4D: Daniel Nørgaard

Mandag 7/3 19:00 FCM-HIK
D: Peter Rasmussen
LD: Lars Rix
LD: Victor Skytte
4D: Sandi Putros

Jeg er utallige gange blevet spurgt, om det ikke er farligt at være forudindtaget. Det synes jeg egentlig ikke. Men fordi det glider lidt bedre ned, har jeg altid kaldt det ”forberedt” i stedet for ”forudindtaget”. Hermed et indlæg, jeg har glædet mig meget til at dele med jer, om dommerens forberedelse.

Jeg er et produkt af UEFA’s skole. Og her kan det ikke blive grundigt nok. Collina fortalte på en topdommersamling om en navngiven elitedommer, der til et EM mødte op med en trolley fuld af dvd’er med alle holdene fra slutrunden. Det er simpelthen et must på det niveau. Collina startede på mange måder selv denne skole med ultra-grundig forberedelse. Mange fans har en fornemmelse af, at dette er en uvane. At dommeren skal gå helt frisk ind til hver kamp, og så bare dømme, det han ser. Det er et meget romantisk syn på fodbold, og jeg kan love jer en ting, som jeg kan sige med den allerstørste sikkerhed: Er man ikke forberedt til tænderne i moderne fodbold, så bliver man kørt over. Det ved jeg, fordi jeg har dømt sammen med kolleger, som ikke engang gad at lade batterierne til headsettet op, som ikke havde forberedt et eneste ord i sin prematch preparation til teamet. Så er det kun et spørgsmål om tid, inden det går galt.

Lad os gå lidt mere i detaljer med, hvad man bør forberede. Inden hver kamp havde jeg lavet en præsentation til mit team. I Superligaen var denne ikke super omfattende – måske 40-50 minutter – men internationalt tog denne samtale ofte flere timer, fordi vi kun sjældent havde et indgående kendskab til holdene. Denne præsentation var et samtaleudgangspunkt, hvor vi kunne arbejde os hen imod en fælles forståelse af kampens natur. Der var fire hoveddele: Selve kampen (stilling, betydning, osv.), holdene (spillestil, mental tilstand, positiv eller negativ spiral), de enkelte spillere og trænere, og til allersidst dommertekniske aftaler.

Kampens betydning
Forberedelsen på kampens betydning fyldte ikke meget. Men det er klart, at der er forskel på at dømme 4 mod 6 i Superligaens anden runde, og 1 mod 2, eksempelvis FCM-FCK, i den afgørende ”guldkamp”. Og implikationerne af det bliver man nødt til at vende i teamet. Det tror jeg ikke er kontroversielt for nogen.

Forberedelse på holdene
At forberede sig på holdene provokerer heller ikke så mange. At undlade at forberede sig på holdenes spillestil, taktiske tilgang osv. er decideret dumt, vil jeg faktisk sige. Fyringsgrund i UEFA. Faktisk er jeg på en samling i UEFA blevet trukket igennem en detaljeret gennemgang af samtlige af de sidste 16 hold i Champions League, som forberedelse til hele gruppen. Her kunne man eksempelvis tale om FCN’s målsparksigangsættelser, om Midtjyllands dødbolde og meget mere. Inden min 16.delsfinale i Europa League, Red Bull Salzburg mod Villarreal, havde jeg f.eks. denne intro.

Undrer I jer over det nederste punkt, så skyldes det, at jeg var bange for, at vi kun ville fokusere på spaniernes usportslige spillestil. Internationale kolleger fra Østrig havde briefet mig om, at de var særdeles gode til at lægge pres på. Jeg ringede altid til kolleger fra de pågældende lande for at høre om konkrete spillere og spillestile. Det har reddet mig mange gange.

Forberedelse på spillerne
Forberedelsen på de enkelte spillere, vil måske overraske jer lidt. Jeg har altid gået meget detaljeret til værks her. Fordi jeg oplevede, at det gav mig og teamet et forspring. Et eksempel fra en AGF-kamp kunne være de to herrer her:

Det er jo ikke ligegyldigt, at Bjarnasson for det første går til stålet. For det andet møder gamle holdkammerater. Det betyder, at vi skal have ekstra fokus på hans albuer i dueller. Fokus på foden i hans tacklinger. Det er jo heller ikke ligegyldigt, at flere dommerkolleger har fortalt, at Vatsadze har forsøgt at snyde smykker med på banen. Hvorfor skal jeg gå i den samme fælde, når jeg kan tage det up front? Men jeg kunne også gå endnu længere, og involvere statistik angående spillere. Inden en FCM-kamp havde jeg f.eks. denne pointe med:

Nu er der nok nogen, der vil tænke, at Igboun (Bjarnasson osv.) så bliver bedømt hårdere end andre. Det er absolut ikke tilfældet. Man kan ikke deducere sig frem til, at en spiller har gjort noget galt, bare fordi de har gjort det før. Men var det gavnligt at have en snak om Peter Graulunds spillestil, inden man gik ind på banen? Det tror jeg nok. Det samme gælder Igboun og alle de andre spillere, som testede grænsen af. Det handler om at fin-tune hele teamets radar. Og denne opgave var endnu mere omfattende i de internationale kampe. Da jeg eksempelvis dømte Suarez i Liverpool, havde vi talt om, at han vendte hurtigt med bolden. Alligevel blev min linjedommer sat af i de første tre angreb. Så det løser jo ikke alt.

Er du stadig ikke overbevist om det fornuftige i at forberede teamet på denne måde, så lad mig kommet med et lidt ulykkeligt, men meget aktuelt eksempel. Hvis du skulle sætte dit dommerteam op til søndagens Brøndby-Randers, ville du så ikke tale om spillere og holdene? Jeg ville naturligvis huske dem på, at Christian Keller med stor sandsynlighed vil være et oplagt terrormål for med- og modspillere i 90 minutter pga. Borring-sagen (har du ikke hørt om den, så skal du åbne en hvilken som helst sportsavis). Derudover ville jeg naturligvis også tale om Brøndbys forfatning, som jo også er påvirket. På mange områder er denne kamp jo verdens bedste eksempel på, at konteksten gør en stor forskel på kampens natur.

Trænerne og håndteringen af dem, blev også vendt. Min strategi var altid at bygge håndtering op via tre trin. I langt de fleste tilfælde nåede vi aldrig længere end trin 1, men pointen er, at vi havde en klar aftale om det. Herunder selvfølgelig også en diskussion om, hvor svære de var. Jeg har tidligere gjort rede for min top 3 over svære trænere – det var selvfølgelig en del af min optakt, når de mødte hinanden.

Dommerteknisk forberedelse
Det sidste element var den mere dommertekniske forberedelse. Her talte vi om detaljerede løsninger på forskellige problemstillinger. Eksemplet nedenfor var en diskussion om, hvordan vi håndterede – og kommunikerede – hvis vi skulle vurdere om nogen i offside stod i vejen for målmandens udsyn. Ingen vil formentlig tale imod, at det er en god ide at have fuldstændig styr på dette. Og eftersom man ikke kun er i de samme team uge efter uge, så skal man lige kalibreres.

Som jeg allerede har antydet, er at forberedelsesniveauet meget forskelligt. For ikke særligt mange år siden bestod forberedelsen i at dele en flaske vin aftenen før. Men i kraft af fodboldens øgede professionalisering, så er der ikke mere plads til denne tilfældige tilgang. Af samme grund havde jeg også en meget anderledes tilgang til forberedelse end nogle af dommerudviklerne, som syntes, det var noget langvarigt pjat at gennemgå nøglespillere osv. Skal man være lidt grov kan man sige, at det nok afspejlede sig i det niveau, de nåede til. Skal man lykkedes på de store arenaer – som jeg kun lige nåede at snuse til i et par år, inden jeg stoppede – så er der ikke plads til den glade amatør, som først og fremmest går på banen for at hygge sig med gutterne.

Det var lidt om dommernes forberedelse. Jeg håber, det kaster lys over, hvor professionelt nogle dommere arbejder med deres kampforberedelse. Jeg glæder mig til at høre jeres synspunkter.

Jeg har før været lidt ude efter Mike Deans stil, da jeg kaldte en af hans kampe for årets dårligste dommerpræstation. Af samme grund kan det være passende at huske alle på, at jeg grundlæggende har kæmpe faglig respekt for alle på top-niveau i Premier League. De dømmer hver weekend kampe, som vi andre kun kunne drømme om. Alligevel føler jeg det berettiget at kritisere endnu en af hans løsninger.

Forsidefoto: Ronnie Macdonald

Det drejer sig om Crystal Palace mod Reading i FA Cup’ens kvartfinale.

Wilfried Zaha og Chris Gunter har en kontrovers, der egentlig ikke er så stor endda. OK, der kommer lidt klammeri og to advarsler for en massekonfrontation er skam helt på sin plads. Men jeg synes – ligesom de to kommentatorer – at det tager aaaaaalt for lang tid. TYPISK Mike Dean skal situationen snakkes igennem, til vi næsten dør af alderdom hjemme i stuerne. Det eneste, han mangler, er at få kørt et lille camping-bord ind, så han kan holde resten af sit møde med spillerne.

Det samme var udfordringen med den tidligere nævnte situation. Har var hans ledelse også langsommelig. Det er som om, han sætter en ære i at tage sig al den tid, han har brug for. Respekt for det. Han er en gennemslagskraftig leder. Men der må være grænser for, hvor meget en dommer skal fylde i en relativ udramatisk situation.

Se situationen fra weekendens FA Cup her.

Den lange, individuelle forklaring til de to spillere er givetvis rigtig god over for dem. De får en grundig forklaring. Men det er mega dårlig stadionledelse i mine øjne. På det niveau skal man ikke kun lykkes over for de individer, man skal styre, men også i forhold til det eksterne omgivelser. Faktisk vil I tit se dommere gestikulere noget med armene, som kun er til ære for det store teater. Den mest klassiske er, når dommeren tæller på fingrene “1 – 2 – 3” for at vise, at advarslen gives for gentagende gange at overtræde spillets love. Dette kunne man uden problemer bare sige til spilleren selv, men så ville kommentatorerne analysere sig frem til, at advarslen ikke var berettiget isoleret set. Får de lidt hjælp fra dommernes fingre, så spotter de den også, og så er der større chancer for, at beslutningen bliver bakket op over for alle tv-seerne. Det er også en del af dommerens overvejelser…

Hvad synes du?

I skrivende stund er rundens sidste kamp i gang. Går den sikkert hjem, er den mest interessante dommersituation fra denne weekend helt sikkert det annullerede mål i OB-FCN. OK, det er ikke verdens mest langsommelige offside, men den faste læser vil bemærke mit overskrifts-tema.

Forsidefoto: Darz Mol

Du kan se situationen fra kampen her (efter 2:20).

Der er først og fremmest ingen tvivl om, at det ikke er en attraktiv løsning for et dommerteam. Det ser lidt amatøragtigt ud. Men lad os kigge lidt mere på detaljerne i situationen – vi kan støtte os af en sjælden udtalelse fra dommer Anders Poulsen, en fin analyse fra Per Frimann og en skarp holdning fra Kent Nielsen.

Lovteknisk er der intet at komme efter. En dommer kan ændre en kendelse, lige indtil bolden er sat i gang igen. Onsides tidstagning sagde 52 sekunders forsinkelse på kendelsen, og Kent Nielsen – der ikke var imponeret – syntes det føltes som halvandet minut. Det siger jo på komisk vis en del om, at den opfattede virkelig ikke altid hænger sammen med den objektive virkelighed.

Hvad sker der så i situationen? Anders Poulsen forklarer i et interview efter kampen, at han pga. en potentiel hands ikke opfatter, at der er offside. Skulle man have de kritiske briller på, så burde linjedommeren jo have insisteret mere i headsettet, så FCN ikke behøvede nærmest at være klar til at sætte spillet i gang igen. Dette blev et eksempel på, at det rent faktisk kan betale sig at brokke sig. Havde spillerne været mere autoritetstro, så var spillet blevet sat i gang, og et forkert mål scoret pga. uklar kommunikation i headsettet.

Omvendt rammer Per Frimann den ret godt i nedtakten, synes jeg. Han siger, at det vigtigste vel må være at få den rigtige kendelse – og så tager det nogen gange lidt ekstra tid. Jeg er 100% enig. OK, det er uskønt. Men det ender jo med den helt korrekte beslutning. Da bolden kun rettes af, og ikke spilles af forsvarsspilleren, bliver angriberen ikke frigjort fra sin offside. Man kan lave en liste over prioriteten, set fra dommeren:

1: En korrekt og hurtig kendelse

2: En korrekt men langsom kendelse

3: En ukorrekt og hurtig kendelse

Sidstnævnte kan lyde som en joke. Men det er det faktisk ikke. Sommetider kan man faktisk leve med en forkert beslutning. Et ligegyldigt indkast ved midterlinjen afgør sjældent kampe, og kommer beslutningen lynhurtigt fra dommerteamet, så opdager omgivelserne heller ikke altid problemet. Faktisk kan 2-3 tøvende kendelser, der er korrekte, give flere problemer end 2-3 forkerte, men hurtige, kendelser. Det gælder naturligvis ikke kampafgørende kendelser som offside, straffespark osv. De skal selvfølgelig være spot on.

Internationalt ville det trække klart ned i bedømmelsen af dommeren, at kommunikationen ikke var effektiv her. Forestil jer en Champions League-kamp med fuld kog på tribunerne. Der slipper man altså ikke med et par halvskarpe bemærkninger fra Kent Nielsen efter kampen, hvis man skal bruge næsten et minut på at finde ud af, der er offside. Men når det så er sagt, så er situationen jo gratis læring for teamet. Det kostede ikke noget denne gang.

Til min bog “Grundbog for fodbolddommere” interviewede jeg en række markante aktører inden for fodboldverdenen. Jeg spurgte dem, hvad der kendetegner den gode dommer. Jeg bragte tidligere Morten Olsens bud, og nu er tiden kommet til Martin Jørgensen. Martin har spillet 102 landskampe i en gloværdig fodboldkarriere, der blandt andet bragte ham til Udinese og Fiorentina…

Forsidefoto: Roberto Vicario

Hvad kendetegner en god leder på banen?

– “Spillere bliver meget sværere at håndtere, når der er modgang. Når man er bagud, og når pulsen er oppe. Hvis der har været dommerkendelser mod ens hold eller person, så kan man reagere uhensigtsmæssigt – der kan komme frustrationer, som ikke er personlige mod dommeren, men som mere skyldes spillerens egen psykologiske tilstand. I Italien var mentaliteten meget, at man skulle protestere og lægge pres på hver gang. Det der med at ryge i flæsket på dommeren har jeg aldrig kunnet se fidusen i. Kendelserne bliver alligevel aldrig lavet om. Jeg tror tværtimod, at det kan have den modsatte effekt. Jeg tror netop, man har større chancer for at få de næste 50/50-kendelser, hvis man behandler dommeren med respekt.”

Kan dommeren forberede sig på de enkelte spillere?

– “Jeg er helt sikker på, at spillere skal håndteres forskelligt. Nogle skal måske bare ignoreres, og så får de selv raset af. Andre bliver ved, indtil dommerne fortæller dem, at grænsen er nået. Det er forskelligt fra spiller til spiller, ligesom det er forskelligt fra dommer til dommer. Dommere er også mere pressede i nogle perioder af kampen – og så daler deres mentale overskud. Jeg vil tro, det hænger ligesådan sammen som for spillerne, selvom dommerne er gode til at skjule det. Men dommeren skal kunne håndtere de forskellige typer spillere.”

Hvad er god dommerkommunikation?

– “Jeg tror, at humor og ærlighed er de vigtigste ingredienser i en dommers kommunikation. Et smil på læben kan løse mange uoverensstemmelser. Og hvis dommeren så samtidig er ærlig omkring sine fejl, er det svært at blive ved med at være sur som spiller. En dommer kan f.eks. sige: “Den så jeg sgu forkert – du får den næste gang.” Jeg ved godt, jeg ikke nødvendigvis får den næste gang, men så har man fået et ærligt svar i en humoristisk tone.”

– “Jeg bliver også irriteret på dommere, hvis jeg bare bliver smidt væk. Jeg kan godt lide at få en forklaring – enten lige når der sker eller bagefter. Hvis dommeren bare kort forklarer mig, hvordan han vurderede situationen, så jeg kan komme videre. Jeg havde ofte Collina som dommer, da jeg spillede i Italien. Han var god til at snakke og til at forklare. Han turde godt tage snakkene med spillerne. Men når han så lige kiggede på mig på en speciel måde, så vidste jeg godt, at jeg ikke skulle komme mere. Respekten mellem spillerne og dommeren er afgørende.”

– “Det er vigtigt med en rolig og jævnbyrdig kommunikation bege veje. Men jeg ved også godt, at forskellige spillere skal håndteres forskelligt. Den autoritære stil virker ikke så godt på mig – man kan sagtens være en respekteret dommer uden at køre kampen med “her-bestemmer-jeg”-attituden. Det er vi alle sammen godt klar over, at dommeren gør, men derfor behøver man ikke hidse sig op.”

Uddrag: Grundbog for fodbolddommere, People’s Press 2012.